At komme til klarhed med sig selv

1. Din online terapi

Jeg vil gerne med ”Din online terapi” give dig en god og fleksibel mulighed for at få psykoterapeutisk hjælp. Lige meget, hvor du bor i Grønland. Terapi giver dig et trygt og fortroligt rum. Her kan du kan dele bekymringer og vanskelige oplevelser. Et rum uden fordomme. Målet er at skabe lindring, forsoning og en bedre balance i dit liv.

Samtalerne vil foregå på dansk.

Jeg henvender mig derfor til:

  • Menneske-arbejdere som pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker, ledere, chefer mv.
  • Andre fagprofessionelle, der kan være belastet på jobbet som følge af stor personaleudskiftning blandt kolleger og ledere, og med risiko for svingende faglige kompetencer i afdelingen.
  • Private, der oplever vanskeligheder i familien, i parforholdet eller i vennekredsen.

2. Godkendt Psykoterapeut

Jeg er uddannet psykoterapeut og er medlem af Dansk Psykoterapeutforening │ Psykoterapeuternes faglige organisation (psykoterapeutforeningen.dk). De har godkendt min uddannelse og garanterer, at min praktiske erfaring med psykoterapi lever op til internationale kvalitetsstandarder. Jeg har tavshedspligt og følger Psykoterapeutforeningens etik.

I Grønland har jeg været ansat i Hjemmestyret, i Selvstyret, på det private arbejdsmarked og som selvstændig, senest med egen psykoterapeutisk klinik i Fiskerbyen, Nuuk.

I min klinik havde jeg både private klienter og ansatte fra Kommuneqarfik Sermersooq og ansatte i styrelser under Naalakkersuisut.

3. Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi består af en række samtaler gennem kortere eller længere tid. Nogle gange strækker et forløb sig over nogle uger; andre gange op til flere måneder. Relationen mellem klienten og terapeuten er vigtig. Det kan opleves som en fælles vandring, hvor klient og terapeut taler om, hvad de møder undervejs.

Terapi handler om at finde glæde og mening i livet. Samtalerne kan give dig en bedre forståelse af dig selv, og indsigt i de relationer, du indgår i. Et vellykket terapiforløb kan således øge din evne til at håndtere de udfordringer, du møder gennem livet. Terapien hjælper dig med at styrke din livskvalitet.

Der kan være mange grunde til at tale med en psykoterapeut. I min klinik i Nuuk var der flere forskellige temaer i spil: Angst, at blive bortadopteret, at være adoptivbarn, belastning og stress, overgreb, samlivsproblemer, senfølger af overgreb, spiseforstyrrelser, tab, tristhed og utroskab. Flere af temaerne var flettet ind i hinanden.

4. Kontakt

Mit mobil nr. 0045 – 25 28 28 14. Min mail er fhorsfeldt@gmail.com


Du har mulighed for at booke dine terapeutiske samtaler fra mandag til søndag på følgende tidspunkter, grønlandsk tid:


Mandag – torsdag: 06.00 – 16.00 og fredag – søndag: 06.00 – 13.00.


Når jeg har online terapi med Grønland, bruger jeg Messenger (Facebook). Det er gratis.



Andre foretrækker Google Duo, der også er gratis. Duo er også videoopkald, der fungerer på smartphones (også Android og andre iOS systemer), iPad samt på nettet.



Vælger vi Messenger, sker følgende:

 

    1. Klient og terapeut anmoder og bekræfter hinanden om digitalt venskab på Facebook / Messenger.

 

    1. Jeg ringer op på Messenger. Vigtigt at vi kan se og høre hinanden.

 

    1. 10-15 minutter før samtalen slutter, nævner jeg, at samtalen er på vej til at slutte.

 

    1. Du betaler enten før eller umiddelbart efter samtale på MobilPay (0045) 25 28 28 14.

 

  1. Vi aftaler nye samtaler enten til slut i samtalen eller efterfølgende på mail fhorsfeldt@gmail.com

5. Priser & GDPR​

Samtale i 90 minutter

  • Personer i arbejde koster 1000 kr.

  • Ledige, studerende og pensionister koster 700 kr.

Hvordan behandler jeg dine persondata?

Hvordan behandler jeg dine persondata, når du er i psykoterapi (GDPR)? 

Jeg skal som dataansvarlig i min klinik oplyse, hvordan jeg behandler dine persondata. Det skyldes såkaldte GDPR-regler for elektronisk databehandling af personhenførbare oplysninger og registre

GDPR står for “EU’s General Data Protection Regulation.” 

Som psykoterapeut er jeg ikke pålagt af føre journal over vores samtaler. Efter hver samtale noterer jeg dog stikord fra hovedlinjerne i samtalen. Disse anonymiserede noter forbliver i en ikke-elektronisk tilstand, så længe du er i et forløb hos mig. Når terapien er slut, makuleres alle noter. 

Principper i dataforordningen er: 

Dataminimering – jeg skriver så lidt ned som muligt. Jeg beder heller ikke om dit CPR-nr. 

Opbevaringsbegrænsning – når terapien er færdig, sletter jeg alle data. 

Integritet og fortrolighed – du skal opleve en tryghed og fortrolighed i min terapi.

Formålsbestemthed – samtalen skal vores rettet mod den udfordring, du på tager med ind i terapien.